Kom og skate med et af vores hold

Her kan du skrive dig op til en prøvetime på vores løbehjuls-, rulleskøjte eller skateboardhold. Til prøvetimen finder vi ud af, om der er et godt match mellem dig og os. Blandt andet ser vi på, om der er god kemi mellem dig og holdets instruktør, og om vores tilgang til at undervise i skating passer til dig.

Målet med prøvetimen er, at du går hjem med en succesoplevelse. Det kan for eksemple være ved at lande et nyt trick eller at bryde en mental barriere for første gang. For der skal gerne lyde et klart “ja”, når vi til sidst i undervisningen spørger dig, om du har haft det sjovt, og om du har lært noget nyt.

Sådan gør du 

1: Vis din interesse

Start med at skrive dig op til en prøvetime via formularen nederst på siden. Vælger du et af vores eksisterende tilbud, betaler du et depositum på 125 kr. for prøvetimen. Inden for to arbejdsdage modtager du en oversigt over relevante hold via mail.

2: Bliv tilmeldt prøvetimen

Når du har fundet et hold og en dato, der passer dig, bookes prøvetimen. I den forbindelse modtager du en mail med alle de nødvendige detaljer. Skal du låne udstyr, aftaler vi en dag, hvor du kan komme forbi vores kontor og hente det.

3: Køb et medlemskab

Efter din prøvetime skal du vælge, om du ønsker at starte på holdet. Er det tilfældet, melder du dig ind i L.O.W Academy ved at købe et medlemskab. Ved indmelding modregnes betalingen for prøvetimen.

Opskrivning til prøvetime

For tiden har vi faste hold kørende i København, men ikke indenfor alle skategrene og aldersgrupper. Brug formularen til at se, om vi har et hold, der opfylder dine behov. Er det ikke tilfældet, kan du bruge den til at efterspørge undervisning i nærheden af dig ved at skrive dig op på vores interesseliste. Så vender vi tilbage, når vi starter et hold op nær dig.

Er I en gruppe på tre eller flere, der ønsker undervisning et andet sted eller på et andet tidspunkt end vores nuværende tilbud? Så kan det være, vi kan starte et hold op sammen. Kontakt os i så fald.