fbpx

Handelsbetingelser

Website: lowacademy.dk
Virksomhedens juridiske navn: L.O.W Skate Academy ApS
Organisationsform: ApS
CVR: 37357022
Virksomhedsadresse:

Emblasgade 175, 1. sal.
2100 København Ø
Danmark

E-mailadresse: info@lowacademy.dk
Telefon: (+45) 42 46 90 40
Virksomhedens etableringsår: 2014 –
Alle aftaler indgås på dansk

Læs alt om hvordan vi behandler data, privatlivs- samt cookiepolitik her:

Privatlivspolitk

Cookiepolitik

1.0 Konceptet

L.O.W Skate Academy ApS leverer ugentlig holdundervisning opdelt efter alder, niveau og personlige mål. Undervisningen betales via et månedligt medlemsskab med et selvvalgt antal timers undervisning.

2.0 Billeder & Film

Når du er kunde hos L.O.W Skate Academy, accepterer du, at der bliver filmet og/eller taget billeder til vores undervisning og arrangementer. Materialet kan blive brugt i vores printmateriale, på vores hjemmeside eller på anden vis brugt til at markedsføre L.O.W Skate Academy og vores undervisning.

Har du indsigelser til overstående bedes du venligst kontakte os på mail: info@lowacademy.dk

3.0 Medlemskab hos L.O.W Skate Academy ApS

3.1 Månedlig betaling af Kontingenter

Når du køber et medlemsskab hos L.O.W Skate Academy ApS, køber du et antal timers undervisning, der afhænger af, hvor mange timers undervisning, du ønsker i den pågældende måned.

Medlemsskabet er forudbetalt, gælder til og med sidste dag i den pågældende måned, fornys automatisk og der trækkes betaling for det i starten af hver måned.

Som medlem hos L.O.W Skate Academy ApS, giver du tilladelse til, at lowacademy.dk gemmer dine kortoplysninger. Du accepterer samtidig, at der er tale om en tilbagevendende månedlig betaling.

Ønsker du at holde styr på ordre og kvitteringer for dine køb, informerer vi om,at alle kvitteringer altid bliver sendt direkte til din e-mail ved hvert køb.

3.2 Afmelding af medlemsskab

Du kan til hver en tid afmelde dit medlemsskab hos L.O.W Skate Academy ApS, men bemærk at alle medlemsskaber har en opsigelsesperiode på løbende måned + 1 måned. Afmelder du f.eks. d. 2. i en måned, vil din sidste betaling være d. 1. måneden efter.

Baggrunden for opsigelsesperioden er, at vi forbereder hold, vagtplaner, gæste instruktører m.m. en måned frem.

Ønsker du at afmelde dit medlemsskab hos L.O.W Skate Academy ApS, skal du skrive en mail til info@lowacademy.dk. Mailen skal indeholde følgende informationer:

1. Elevens fulde navn
2. Hvornår medlemsskabet ønskes stoppet

Når vi har registreret din afmelding, vil du modtage en bekræftelse på den tilknyttede e-mail.

Vi refunderer ikke betalte kontingenter på baggrund af glemt afmelding.

Bemærk at det ikke er en gyldig afmeldingsmetode blot at ringe ind, meddele til en instruktør eller ikke betale.

3.3 Ubrugte timer

Dit medlemsskab giver dig adgang til at deltage på en bred vifte af de hold, som vi udbyder.

Vi informerer hver uge om den kommende uges undervisning, og vi bestræber os på at udbyde så mange undervisningsdage som muligt. Det er dit eget ansvar at få brugt de timer, som du har købt den pågældende måned.

Missede undervisningsdage kan ikke overføres til kommende måned og skal anvendes til en af de faste ugentlige holdundervisninger.

3.4 For mange brugte timer

I kraft af dit medlemsskab har du adgang til et selvvalgt antal timers undervisning. Vi registrerer til hver undervisning alle fremmødte elever.

Hvis vi kan se, at du er dukket op til mere undervisning end medlemsskabet berettiger til, forbeholder vi os retten til at hæve betaling for den undervisning, der ligger ud over de forudbetalte timer, medlemsskabet indeholder. Betalingen baseres på timeprisen på dit medlemsskab.

3.5 Flyttet eller aflyst undervisning

Meget af undervisningen, som udbydes af L.O.W Skate Academy ApS, finder sted udendørs. Der vil derfor opstå tidspunkter, hvor undervisning
på grund af f.eks. vejret eller sygemeldinger vil blive flyttet til en nærliggende lokation eller aflyst.

I tilfælde af at en undervisning flyttes eller aflyses, vil du blive informeret via SMS.

Tilbyder vi andre undervisningsdage i nærheden af den lokation, hvor vi i første omgang udbød den flyttede eller aflyste undervisning, vil der ikke blive kompenseret, hvis du ikke kunne deltage i undervisningen. Det vil være dit eget ansvar at få brugt dine timer på et af vores andre hold.

Tilbyder vi ikke andre undervisningsdage i nærheden af den lokation, hvor vi i første omgang udbød den flyttede eller aflyste undervisning, vil du blive kompenseret for undervisningen i næste måneds betaling.

3.6 Ændringer af medlemsskab

Ønsker du at skifte til et andet medlemsskab, skal du sende en mail til info@lowacademy.dk, hvor du skriver, hvilket medlemsskab du ønsker i stedet.

Ønsker du at skifte til et medlemsskab med flere undervisningstimer, kan dette ske efter aftale i den pågældende måned. Ønsker du at skifte til et medlemsskab med færre undervisningstimer, kan dette ske den efterfølgende måned.

3.7 Pause af medlemsskab

Ønsker du at holde en pause fra dit medlemsskab, kan dette ske fra den 1. i den efterfølgende måned. Pausen skal dog være meldt ud senest syv dage inden pausen ønskes at tage effekt. Pauser kan tidligst starte den 1. i den efterfølgende måned.

Pauser kan minimum vare en måned og maksimalt vare seks måneder.

3.8 Fortrydelsesret

Såfremt du endnu ikke har deltaget i undervisningen, kan du fortryde dit køb inden for 14 dage. Fortrydelsesretten udløber 14 dage efter den dag, du har
bestilt medlemsskabbet.

3.9 Mails fra L.O.W Skate Academy

Når du køber et medlemsskab til undervisning via lowacademy.dk, accepterer du at modtage e-mails fra L.O.W Skate Academy ApS, herunder tilbud fra tredjeparter. Du kan til enhver tid fravælge at modtage specielle tilbud, nyhedsbreve eller andre mails ved at skrive til: info@lowacademy.dk. Du kan også afmelde dig i den gældende e-mail-korrespondance.

3.10 Ansvarsfraskrivelse

Det kan være farligt at stå på løbehjul, rulleskøjter eller skateboard. Eleven skal derfor ved deltagelse i undervisningen og i enhver anden forbindelse relateret til undervisningen – f.eks transport m.m – være dækket ind under egen ulykkes- og ansvarsforsikring.

Eleven bærer selv det fulde ansvar ved sin deltagelse i undervisningen. Eleven fraskriver sig derfor ethvert erstatningskrav og dermed erstatningsansvar, som eleven, forældre eller værge måtte ønske at pålægge virksomheden, arrangøren, instruktøren, de anvendte skateparks eller producenten af udstyret, som eleven evt. har lånt.

Ansvarsfraskrivelsen gælder for alle forhold der har direkte eller indirekte forbindelse til undervisningen. Indsender du en tilmelding til en aktivitet under L.O.W Skate Academy ApS, accepterer du ovenstående ansvarsfraskrivelse.

4.0 Køb af varer gennem L.O.W Skate Academy ApS

4.1 Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du køber varer på lowacademy.dk eller en af L.O.W Skate Academys ApS’ andre hjemmesider. Fortrydelsesretten udløber 14 dage efter den dag, du har bestilt din(e) vare(r).

Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal dette ske ved at sende en mail til info@lowacademy.dk, som indholder følgende informationer:

1. Ordrenummeret.
2. Hvilke(n) vare(r) det drejer sig om
3. Hvorfor du ikke ønsker at modtage varen/varerne.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen eller ydelsen.

Du mister din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret.

4.1.1 Tilbagebetaling af købsbeløbet ved brug af fortrydelsesretten

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder). Dette sker uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde dit køb.

Vi gennemfører som udgangspunkt tilbagebetalinger med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion.Tilbagebetalinger kan efter aftale også ske via andre betalingsmetoder.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur. Ved fremlæggelse af dokumentation for returneringen, kan udbetalingen efter aftale dog ske tidligere.

4.2 Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du afholder de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ligeledes er det dit ansvar, at varen er pakket forsvarligt ind og kommer retur i samme stand, som du modtog den i.

Når du returnerer varen, skal den sendes til:

L.O.W Skate Academy ApS
Emblasgade 175, 1. sal.
2100 København Ø
Danmark

Inden du returnerer varen, skal du sende en mail til info@lowacademy.dk, som indholder følgende informationer:

1. Ordrenummer
2. Hvilke(n) vare(r) det drejer sig om
3. En beskrivelse af problemet/problemerne med varen/varerne.

Husk at få en kvittering for afsendelsen af varen/varerne.

Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

4.2.1 Varens stand ved returnering og tilbagebetaling af købsbeløbet

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord: du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt. Det betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur. Beløbet afhænger af vores vurdering af varens handelsmæssige værdi efter returneringen.

For at modtage hele købsbeløbet retur, må du altså gøre det samme som i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Ved returneringer afholder du selv de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

4.3 Reklamation ved fejl/mangler

Når du handler på lowacademy.dk eller en af L.O.W Skate Academy ApS’ andre hjemmesider, har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du afhængig af den konkrete situation enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen.

Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

4.3.1 Returnering i forbindelse med reklamation

Er reklamationen berettiget, sendes varen til:

L.O.W Skate Academy ApS
Emblasgade 175, 1. sal.
2100 København Ø
Danmark

Inden du returnerer varen, skal du sende en mail til info@lowacademy.dk, som indholder følgende informationer:

1. Ordrenummer
2. Hvilke(n) vare(r) det drejer sig om
3. En beskrivelse af problemet/problemerne med varen/varerne.

Husk at få en kvittering for afsendelsen af varen/varerne.

Ved returneringen afholder du selv de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

5.0 Levering, betaling og dataansvar

5.1 Levering

Levering sker primært ved udlevering med mindre andet er aftalt.

5.2 Betaling

På lowacademy.dk kan der betales med:

Dankort, Visa/Dankort, MasterCard, Visa, JCB, UnionPay og American Express.

Betalingen foregår over en krypteret server via 3. parts betalingsgateway og er lige så sikkert som at benytte dit kreditkort i supermarkedet. Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusiv 25% moms. Beløbet hæves på dit betalingskort d. 1 i  hver måned. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet med mindre andet er aftalt eller du bruger flere timer end dit medlemsskab berettiger til (se punkt 3.4 For mange brugte timer).

Der tages ikke gebyr ved betaling på lowacademy.dk.

For at du kan indgå aftale med os på lowacademy.dk, har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mailadresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos L.O.W Skate Academy ApS opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores website sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret præcis om, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

5.3 Dataansvarlig

lowacademy.dk, Emblasgade 175. 1. sal., 2100 København Ø., CVR: 37357022 er den dataansvarlige. Det betyder, at vi er ansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger.

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Kundeoplysningerne bliver ikke transmitteret.

Som registreret hos lowacademy.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til lowacademy.dk via e-mail: info@lowacademy.dk.
Der videregives ikke oplysninger til tredjepart.

6.0 Klager

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@lowacademy.dk. Hvis det mod forventning ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til det relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Forbrugerklagenævnet
www.forbrug.dk
Carl Jacobsens vej 35, 2500 Valby
kfst@kfst.dk
41 71 50 50 (Hverdage 9-12)

______________________________

L.O.W Skate Academy ApS
Emblasgade 175, 1. sal.
2100 København Ø
Danmark
tlf.: 42469040
info@lowacademy.dk