fbpx

L.O.W – Academy til 48 timers festival på Nørrebro

L.O.W Academy afholder hvert år ca 150 events og workshops landet over. Vi bestræber os på at sprede budskabet om en sund og alternativ sportsgren. Samtidigt arbejder vi på at forbedre forholdende for skaters, bladers og riders verdens over.

Inline-skateundervisning var med til 48 timers festival på den Røde Plads, Nørrebro, hvor vi skulle levere workshop til de mange fremmødte.

Her afholdte vi Events & workshops hele dagen hvor alle var velkomne til at låne et par rulleskøjter gratis og få skatet!

På den Røde Plads havde vi opsat den hele store rulleskøjtebane, med flyehops, rails og forhindringsbaner klar til brug.

Vores instruktører hjalp alle der ønskede det og vi havde en rigtig sjov dag derude. Der var en masse fede tricks og modige børn og voksne der kastede sig ud på hjul :)!

Den Røde Plads

Hele dagen var der massere af interesserede der kom og lånte rulleskøjter. Mange fik genopfrisket barndomsminderne eller kastet sig ud i vilde tricks. Rammerne og stemningen fra 48 timers festival, gav en super afslappet stemning, hvilket smittede af på hele Den Røde Plads.

Alle blev udfordret i det kulturelle mekka på Nørrebro og stemning var i top hele dagen. Flere af vores faste elever kom forbi til workshoppen og gav et mindre skateshow. De mange fremmødte fik blod på tanden for at lære endnu mere på rulleskøjter.

Igennem dagen afholdte Inline-skateundervisning og L.O.W – Academy flere konkurrencer for de mange børn. Der blev delt et hav af præmier ud til de mange dygtige unge deltagere.

Tak for en super hyggelig festival og en masse gode timer i det dejlige sommervejr 🙂

Vi er ihvertfald super stolte over endnu gang at have bidraget til den danske skatekultur via vores Events og Workshops.