fbpx

Skateboardundervisning

Skateboardundervisning er skudt igang, og der var mødt talsstærkt op til skateundervisningen tirsdag i Gentofte skatepark. Eleverne gennemgik basale øvelser, og fik derefter afprøvet en masse nye teknikker, i fællesskab med vores skateinstruktør Morten (Mød teamet). Der var især fokus på de yngre elever og de lærte bl.a. at køre ned af rampen, få afprøvet tricks, og få én på opleveren i Jägers Skatepark!

Skateboardundervisning for børn og voksne

De yngre elever blev støttet i deres mål og hjulpet godt i gang. De lidt ældre elever fik kyndig instruktion og rådgivning i deres tricks, og der blev virkelig trænet til sen aften. Dem som ikke havde et skateboard fik lov at låne udstyr og beskyttelse, så de trygt kunne begive sig ud på hjul. Nu skulle der trænes og eleverne var spændte på dagens program.

Skateboardundervisning L.O.W Academy Gentofte SkateparkSkateboardundervisning L.O.W Academy Gentofte Skatepark

Eleverne rykker sig

Efter al udstyr og beskyttelse var på plads, gik vores skateboardinstruktør morten igang med dagens program. Nu gjaldt det om at komme op på rails. Det er fedt at se den helt klare udvikling som sker hos vores elever. Ikke nok med at de lærer alt det basale til undervisningen, de fleste tager tit “lektierne” med i løbet af ugen. Derved holder de deres træning ved lige. Hvis du har lyst til at komme med til skateundervisning, kan du skrive dig op lige her: Skateboard-gratis-prøvetime

Skateboardundervisning L.O.W Academy Gentofte SkateparkSkateboardundervisning L.O.W Academy Gentofte Skatepark

God stemning og spændende udfordringer

Til skateundervisningen blev der lagt stor vægt på, at eleverne følte sig udfordret. Det foregik i et tempo som blev bestemt, ud fra elevens egne forudsætninger. Vores skateboardinstruktører viste stort nærvær, og gik flere gange ind og støttede de elever, som gerne ville give den en ekstra omgang. Det fik den!

Vi glæder os allerede til at komme ud og undervise på skateboard igen, og vi håber du en dag har lyst til at være med! Klik på billedet herunder for at skrive dig op: