fbpx

L.O.W – Academy & Puerto Cabelle

Nu har vores dygtige instruktørteam efterhånden afholdt mere end 50 timers undervisning for de mange fremmødte børn og deres udvikling har været helt utroligt. Vi er så stolte af kunne bidrage til de mange børns sikkerhed og tryghed og ikke mindst give dem nogle gode oplevelser. Vi følger et socialt ansvar for at kunne hjælpe andre og især børn.

På grund af børnenes store og hurtige udvikling planlægger vi en stor konkurrence for de mange børn vi har undervist samt en større konkurrence d. 1 April, hvor de allesammen rigtig kan få prøvet deres nye færdigheder af.

Lokalt socialt ansvar

Efter mange timers intens undervisning er børnene stadig ikke til at stoppe eller få til at sidde. Begge vores udsendte instruktører er kommet på overarbejde og der bliver gået i dybden med hvert enkelt barn.

Direktøren for den lokale skatepark Rafael, er meget imponeret over børnene og deres udvikling og ikke mindst den store tilslutning der har været til projektet. Skateparken er gratis for alle og børnene kan skate i sikkerhed og gode rammer.
Hver dag kommer der flere børn til, som har hørt om os i radioen eller i avisen og de andre børn er super gode til at inddrage dem. Vi har også haft mulighed for at snakke med nogle af forældrene til børnene, som er så lykkelige over at deres børn for nogle andeledes oplevelser og fortæller hvordan børnene nyder det.

Vi er ved at arrangere en rulleskøjtekonkurrence d.1 April, hvor alle børnene kommer til at deltage. Samtidig vil der være øvet junior og voksenkonkurrence, hvor der vil komme deltagere fra hele landet. Vi håber på at vores tilstedeværelse, de mange events samt disse konkurrencer, kan hjælpe lokale skater med at tage initiativ.

L.O.W – Academy er rigitgt glade for at få lov til at være med til arrangerer disse konkurrencer og håber på rigtig mange fremmødte skatere.

Vi har været i den lokale radio flere gange og snakke omkring socialt ansvar, skate projekter og ikke mindst hvor glade lokalsamfundet er for vores arbejde.

Vi er super stolte af vores 2 instruktører Jacob og Jara, der gør et super godt stykke arbejde nede i Venezuela!

Tusind tak til alle der har bidraget med udstyr og selvfølgelig SkatePro for at være med sponsor på udstyr også!

Mange hilsner fra
Inline-skateundervisning