Teambuilding for Søspejderne

3. januar 2015

På en kold januardag afholdte vi teambuilding for Søspejderne fra Hvidovre 4. kompagni, som kom forbi til en dag på rulleskøjter. I samarbejde med deres leder, sammensatte vi derfor et sjovt event. Niveauet var meget blandet, men på trods af niveauforskellen, havde alle en sjov dag.

Den Grå Hal på Christiania dannede rammerne for Søspejdernes teambuildingforløb. De mange fremmødte spejdere var klar til at blive udfordret. Vi har stillet en stor forhindringsbane op og gjort en række øvelser klar.

Flere af deltagerne havde aldrig stået på rulleskøjter før, så derfor var der helt forventeligt en smule nervøsitet forbundet med opstarten.

Instruktør Jacob Juul fik dog hurtigt lært alle de mest basale teknikker, og derfor begyndte deltagerne inden for kort tid at give sig i kast med de udfordringer, der var gjort klar i hallen.

I løbet af dagen blev deltagerne både udfordret individuelt og i par og skulle flere gange presse sig selv ud i situation, der flyttede grænser for de fleste. Den Grå Hal var perfekt på den kolde vinter eftermiddag, hvor sne og vind susede uden for. De mange søspejder gav den fuldt gas i den historiske hal og fik lært en masse nyt.

Til sidst sluttede de af med at spille undergrundssporten “Rollersoccer”, som alle havde det rigtig sjovt med. Alle gav den fuld gas og der blev scoret mange flotte mål. Sporten er meget populær i Frankrig, hvor den har fået stor status som en undergrundssport.

Vil vil gerne sige tak for en god teambuilding med Søspejderne.

Vi prøver altid at improviserer og udvikle vores forløb, så alle bliver udfordret. Hos os er alle velkomne, og vi er altid klar på at udarbejde et skræddersyet arrangement, der passer præcis til den enkelte kundes behov.

Skal vi arrangere din næste teambuilding eller et andet event? Så besøg vores erhvervsside, hvor du kan læse mere om vores forskellige tilbud.