Løbehjul og rulleskøjteundervisning i topklasse

14. november 2017

Afholdt i port 4130 af L.O.W Academy. Holdstart af løbehjul og det faste rulleskøjtehold.

Løbehjulsinstruktører: Hugo Svare & Johan Grunwald
Rulleskøjteinstruktører: Jacob Juul & Laurits Brink

Vores instruktører og elever møder ind og der sættes et klart program for dagens timer. Tilslutningen var stor til de erfarne instruktører, og her ser vi holdet inden start. Nu skal der leveres, trænes og vi skal igang. Løbehjul og rulleskøjteundervisning i topklasse med danmarks absolut vildeste bladers og riders!

Øvelser & Træning

Der blev hurtigt opdelt efter niveau og sat gang i alle skateparkens hjørner. Der blev coachet, rådgivet og lavet øvelser som satte gang i hele skateparken med en energi som opstår når hjul efter hjul efter hjul rammer træet. Der blev sat nye tricks, som eleverne fik øjnene op for, fik lært og der var en god stemning i hele skatehallen.

Alle vores skateinstruktører var opmærksomme på de øvelser og teknikker som eleverne skulle igennem, efter afklaring af deres niveau. Der var både fokus på eleven, men også på holdet som helhed. Efter elevernes tilbagemeldinger at bedømme, var der glæde blandt hele holdet. En lærerigt dag med spændende udfordringer på løbehjul i fællesskab.

Der blev givet high-fives og elever fortalte hvordan de havde fået en masse ud af dagens træning, en fantastisk start på vores løbehjulsundervisning! Hvis du kunne tænke dig at komme med, så kan du skrive dig op her.

Rulleskøjteundervisning

Det er ikke første gang at vores hold kører samme sted, og det var et fyldt mandagshold, som var mødt op til en session i port 4130 på rulleskøjter. Her blev der gennemgået øvelser hvor alle kunne være med, og eleverne kom tættere på deres mål, fik en masse motion og lærte mere teknik på hjul. Hvis du kunne tænke dig at komme med til rulleskøjtesundervisning, så kan du skrive dig op her.

Foam Pit

Til sidste var der fuld smæk i Foam pitten, hvor der blev øvet jumps, spins, rotations, back/front og mistyflips af alle eleverne fra både rulleskøjte- og løbehjulsholdet. Tak for en god session, hvor der blev vist fuld passion fra både elever og instruktører!

Bedste Hilsner
L.O.W Academy